Back إحراق الممتلكات Arabic حرق ممتلكات ARZ Delitu de quema AST Qəsdən yandırma Azerbaijani Палеж Bulgarian Žhářství Czech Brandstiftung German Εμπρησμός Greek Arson English Brulatenco Esperanto
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (oktober 2013) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Overtrædelser af straffeloven | |
|---|---|
| § 110 e | Afbrænding mv. af religiøse skrifter |
| § 114 | Terrorparagraffen |
| § 119 | Vold mod personer i offentlig tjeneste |
| § 123 | Vidnetrusler |
| § 144 | Bestikkelse |
| §§ 171-2 | Dokumentfalsk |
| §§ 180-2 | Brandstiftelse |
| §§ 203-4 | Hasardspil |
| § 216 | Voldtægt |
| § 222 | Seksuelt misbrug af børn |
| § 231 | Grooming |
| § 232 | Blufærdighedskrænkelse |
| § 235 | Børneporno |
| § 237 | Drab |
| § 244 | Vold |
| § 245 a | Kvindelig omskæring |
| § 261 | Frihedsberøvelse |
| § 263 | Brevhemmelighed og aflytning |
| § 264 d | Privatlivets fred |
| § 266 | Trusler |
| § 266 b | Racismeparagraffen |
| § 267 | Ærekrænkelse |
| § 268 | Bagvaskelse |
| § 276 | Tyveri |
| § 277 | Ulovlig omgang med hittegods |
| § 278 | Underslæb |
| § 279 | Bedrageri |
| § 280 | Mandatsvig |
| § 281 | Afpresning |
| § 282 | Åger |
| § 283 | Skyldnersvig |
| § 288 | Røveri |
| § 291 | Hærværk |
| § 293 | Brugstyveri |
| § 299 b | Ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter |
Brandstiftelse eller ildspåsættelse er en forbrydelse (kriminel handling), der består i at antænde en brand med forsæt eller under uagtsomhed.
Motivet for brandstiftelse kan være udsigten til økonomisk gevinst i form af erstatning fra forsikringsselskabet efter ildspåsættelsen. Der kan også være tale om vandalisme eller pyromani.
I tilfælde hvor gerningspersonen bliver klar over, at handlingen udsætter andres liv for overhængende fare kan straffen for brandstiftelse være fængsel indtil livstid, jf. Straffelovens § 180.
Selv om der anmeldes omkring 1.700 tilfælde af forsætlig brandstiftelse i Danmark hvert år, fører kun en tredjedel til pågribelsen af en formodet gerningsperson.
Mordbrande har altid været straffet hårdt i Danmark, og indtil dødsstraffens afskaffelse i Danmark i 1930 var der dødsstraf for mordbrande, senest ved Straffeloven af 1866 § 280. Forinden vedtagelsen af straffeloven fra 1866 foreskrev Christian 5.'s Danske Lov 6-19-1 fra 1683, at mordbrændere skulle "miste deres hals" og enten brændes eller stejles.[1]