Broholm

Broholm i 2019
Broholm i 1870'erne

Broholm er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1326. Gården ligger på Sydøstfyn i Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Kommune. Hovedbygningen er opført i 1642, om- og tilbygget i 1839, 1856, 1895 og 1905.

Omkring besættelsen blev godset kendt for Broholmmødet, der blev ledet af Jørgen Sehested, Frits Clausen og Axel Hartel, og fandt sted på Broholm den 14.-15. august 1940. Det var et møde i den såkaldte fællesfront mellem Landbrugernes Sammenslutning/Bondepartiet, Det nationale genrejsningsparti og DNSAP og besættelsesmagten.[1]

Der er nu hotel i hovedbygningen på Broholm. Broholm Gods er på 450 hektar.

I 1833 overværede Niels Frederik Bernhard Sehested fundet af Broholmskatten på en mark på herregårdens jorden, som igangsatte hans interesse for arkæologi.[2][3] Han indsamlede over 60.000 flintredskaber på godset jorde, som i dag er udstillet i hans oldssagssamling i en bjælkehytte opført til formålet i 1879. Ansvaret for samlingen blev i 1999 overdraget til Svendborg Museum.[4][5]

Hunderacen Broholmer har navn efter gården[6].

  1. ^ "Føreren har ordet!": Frits Clausen om sig selv og DNSAP books.google.dk
  2. ^ Skatte af guld og sølv. Nationalmuseet. Hentet 6/2-2020
  3. ^ Danefæ: Skatte fra den danske muld. Nationalmuseet Gyldendal. s. 115-116. ISBN 978-87-02-10123-2. Hentet 24/1-2020
  4. ^ Arkæologien rundt: Broholm. DK4. Hentet 6/2-2020
  5. ^ Oldsagssamlingen på Broholm Arkiveret 6. marts 2020 hos Wayback Machine. Svendborg Museum. Hentet 6/2-2020
  6. ^ "Broholmeren.dk". Arkiveret fra originalen 10. august 2015. Hentet 4. august 2011.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy