Canterbury | |||
---|---|---|---|
| |||
Overblik | |||
Del af Storbritannien | England | ||
Region | South East England | ||
Grevskab | Kent | ||
Postnr. | CT1–CT4 | ||
Andet | |||
Tidszone | GMT | ||
Hjemmeside | www.canterbury.gov.uk | ||
Oversigtskort | |||
Canterbury er en by og verdensarvssted, der er administrationscenter for distriktet City of Canterbury i Kent i det sydøstlige England. Den ligger ved floden Stour. Byen har et befolkningstal på 42.258 (2001), fordelt på et areal på 23,54 km². Dette giver en befolkningstæthed på 1.795 pr km².
Ærkebiskoppen af Canterbury er primas for Den engelske kirke og den anglikanske kirke, som følge af den vigtighed for Augustin af Canterbury, der tjente som discipel i angelsaksisk religion i Kongeriget Kent omkring år 600. Byens katedral blev et stort pilgrimssted efter Thomas Becket blev gjort til martyr i 1170, selvom det allerede på dette tidspunkt var et velkendt pilgrimssted efter Knud den Store dræbte Ælfheah af Canterbury i 1012. Rejsen til Beckets skrin tjente som narrativ i Geoffrey Chaucers Canterbury-fortællingerne i 1300-tallet.
Canterbury er en populær turistdestination; byen har været en af de mest velbesøgte byer i Storbritannien i mange år,[1] og byens økonomi er stærkt afhængig af turisme. Stedet har været beboet siden stenalderen, og det var hovedstad for den keltiske stamme Cantiaci og jyderne i Kongeriget Kent. Byen rummer mange historiske bygninger, inklusive bymuren der blev grundlagt af romerne og genopført i 1300-tallet, ruinerne af St Augustine's Abbey, en normannisk borg og verdens ældste skole the King's School. Moderne tilføjelse tæller Marlowe Theatre og St Lawrence Ground, Kent County Cricket Club. Byen rummer en stor mængde studerende fra University of Kent, Canterbury Christ Church University, University for the Creative Arts og Girne American University Canterbury campus.[2] Canterbury er dog fortsat en lille by både geografisk og i antallet af indbyggere sammenlignet med andre britiske byer.