Carlstad

Vægmaleri på Bellahøj skole over Svenskelejren
Svenskelejren, med Bellahøj skole i baggrunden

Carlstad (latin: Castra Suecorum) er navnet på den by, der opstod ved Brønshøj og Bellahøj ca. seks km nord for København i forbindelse med Københavns belejring (1658-60).

Byen blev bygget af den svenske kong Carl X Gustavs landsknægte i efteråret 1658, og det skønnes, at indbyggertallet i byen kom op på omkring 30.000, hvilket var ligeså mange som inden for Københavns volde.[1] Stedet blev valgt, da der var en storartet udsigt over byen og dens tårne. Lejren omfattede området fra Brønshøj Kirke i nordvest til Bellahøj Kirke og Bellahøjhusene i nord- og sydøst.

Vejnavne i området minder om tiden: Svenskelejren og Skansebjerg, ved Bellahøj skole og kirke.

Den eneste bygning fra den tid, der endnu står, er Brønshøj Kirke, der menes at have været brugt som våbendepot.

  1. ^ Carlstad – Københavns naboby, side 26

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy