Christiansborgs brand 1794 også kaldet Christiansborgs første brand startede om eftermiddagen d. 26. februar 1794.
Årsagen til branden menes at være en skorstensbrand i kønrøgen, glanssoden, som kom af fyring med bøgebrænde. Den startede ved arveprinsens gemakker i hovedfløjen. At den udviklede sig så voldsomt skyldes en utrolig letsindighed og mangel på omtanke. Fx var der ingen brandmure i tagrummet, der samtidig var fyldt op med brandbart materiale. Dette bekræftes af et øjenvidne, der i et brev til sin søster fortæller:
|
Loftet var næsten overalt tilproppet med mange hundrede tylvter stellage (stillads) brædder, stellage blokke, mangfoldige tykke fyrre- og egeplanker, samt uhyre bunker af høvl- og huggespåner som var der opdyngede... | 
|
En anden samtidig, Poul Edvard Rasmussen, omtaler sparsommelighed som en medvirkende årsag:
|
|
da man istedenfor årlig at betale en blikkenslager 600 rdl. for (kakkelovnsrørenes) vedligeholdelse havde ved licitation overladt samme til en anden mand for 90 rdl. årlig. |
|
Men først og fremmest var det dog det utilstrækkelige slukningsmateriel, som umuliggjorde en ordentlig bekæmpelse af branden. Man havde ikke sprøjter, der kunne nå slottets tag med tilstrækkelige vandmængder. Man kæmpede febrilsk, men også meget uorganiseret for at redde de mange kostbarheder ud af bygningen; navnlig gjorde flådens folk her en kæmpe indsats.
Et stort antal af redningsfolkene omkom; det samme, siger Werlauff, gjaldt nogle tilskuere, som havde vovet sig ind på slottet og "ikke kunne finde ud af de mange indviklede gange og blev kvalt af røgen". I de samtidige beretninger er der modstridende oplysninger om antallet af dødsofre, skønsmæssigt omkring 100; arkivaren i Økonomi- og Kommercekollegiet, digteren Christen Pram, der ønskede at udgive et skrift om slotsbranden, har hævdet, at han ikke fik lov at offentliggøre tallet, og skriftet udkom ikke. Bl.a. takket være en gunstig vindretning lykkedes det at redde kancellibygningen, Kunstkammeret, Tøjhuset og Proviantgården, mens slottets hele firfløjede kompleks udbrændte helt med størstedelen af dets værdier, herunder kongens håndbibliotek, Højesterets arkiv samt en stor del af maleren Nicolai Abildgaards livsværk, de store vægmalerier.
I løbet af natten og den følgende dag nedbrændte slottet til grunden, og kongefamiliens medlemmer spredtes i byen. Christian 7. blev bragt til militærakademiet på Gjethuset, indtil han sammen med kronprinsen fik logi hos Bernstorff i Bredgade, prinsesse Louise Augusta fik asyl hos Schimmelmann lidt længere henne i gaden, mens arveprinsen og hans mor enkedronningen flyttede ind på Rosenborg. Kort efter købte kongen Moltkes og Levetzaus Palæ på Amalienborg.
Kun ridebaneanlægget med Hofteateret overlevede branden og vidnede om slottets fordums pragt. Trods stor velvilje og indsamlinger blandt befolkningen trak genopbygningen ud, bl.a. på grund af Københavns brand det følgende år, og det nye Christianborg blev opført i årene 1806-28.