Cirkus Ib

Cirkus Ib plakat fra 1961.
Foto: Corey Balder Taylor Bendtsen, Cirkus Før Og Nu - Circus Before And Now

Cirkus Ib var en dansk omrejsende cirkus, der blev etableret i 1960 af showmanden, Ib Rhoden (1931-1996). Han købte det rullende materiel fra Cirkus Louis af Louis Schmidt, der havde drevet cirkus i 43 år og standsede i 1960.[1][2]

Materiellet bestod af 85 vogne og et 6-mastet cirkustelt.[3]

Cirkus Ib turnerede i 1961. Forestillingen var et stort reklameshow med lodtrækning om varer. Et af hovednumrene var Holger Fællessanger, der skulle få publikum til at synge med på omkvædet af visen Der er en duft af jeg ved ikke hvad. Ideen var ikke bæredygtig, og midt i juli rejste topartisterne, Clifton Brothers. En halv snes dage senere strandede Cirkus Ib i Give i Sønderjylland og gik konkurs midt i cirkussæsonen, da artister og musikere havde længere tids gage tilgode. Annoncørerne, der havde forudbetalt for reklame og leveret varer til cirkus' reklameshow, følte sig snydt. Dansk Artist Forbund gik ind i sagen på de optrædendes side. Louis Schmidt tog sit materiel tilbage til cirkusgården på Fyn gennem to fogedforretninger og indgik efterfølgende forlig på 40.000 kroner i landsretten, for en oprindelig restgæld på 174.408 kroner.[4][2]

  1. ^ "Billboard, 7. november 1960". Billboard via Google Books. Hentet 20. november 2018.
  2. ^ a b "UGENS PLAKAT". Danske Cirkusvenner via Facebook-opslag. 5. november 2021. Hentet 6. november 2021.
  3. ^ "Avisudklip - oversigter". Artisten (medlems blad for Dansk Artist Forbund), via Cirkus i Danmark. Hentet 20. november 2018.
  4. ^ To avisudklip fra Det Kongelige Bibliotek.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy