Claudia Goldin | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 14. maj 1946 (78 år) New York City, New York, USA |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Chicago (til 1972), Cornell University |
Medlem af | Econometric Society (fra 1991), National Academy of Sciences, American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, økonom |
Fagområde | Arbejdsmarked, økonomisk historie, økonomi, Uddannelseshistorie |
Arbejdsgiver | Harvard Universitet, National Bureau of Economic Research |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | IZA-prisen i arbejdsøkonomi (2016), Guggenheim-Stipendium (1987), 100 Women (2023), Erwin Plein Nemmers Prize in Economics (2020), Carolyn Shaw Bell Award (2005) med flere |
Nobelpris | Nobelprisen i økonomi 2023 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Claudia Dale Goldin (født 14. maj 1946 i New York City[1]) er en amerikansk økonomisk historiker og arbejdsmarkedsøkonom, der er professor i økonomi ved Harvard University. I 2023 fik hun Nobelprisen i økonomi for sin forskning om kønsforskelle på arbejdsmarkedet.
Goldin er meddirektør for NBER's "Gender in the Economy Study Group" og var direktør for NBER's Development of the American Economy-program fra 1989 til 2017. Goldins forskning dækker en bred vifte af emner, herunder den kvindelige arbejdsstyrke, kønsforskelle i indkomst, indkomstulighed, teknologiske forandringer, uddannelse og indvandring. Det meste af hendes forskning fortolker nutiden gennem fortidens linse og udforsker oprindelsen af aktuelle problemstillinger. Hendes nyligt afsluttede bog Career & Family: Women's Century-Long Journey toward Equity blev udgivet den 5. oktober 2021.
Goldin var formand for American Economic Association i det akademiske år 2013-14. I 1990 blev Goldin den første fastansatte kvindelige forsker ved Harvards institut for økonomi.[2]