CoBrA er en europæisk avantgardebevægelse og kunstnersammenslutning som var aktiv mellem 1948 og 1951. Navnet på bevægelsen er skabt af Christian Dotremont og dannet af forbogstaverne på medlemmernes hjembyer: København (Copenhagen), Bruxelles (Brussels) og Amsterdam (Amsterdam), - deraf det officielle navn CoBrA.[1]
CoBrA blev dannet den 8. november 1948 i Paris på Hotel Notre Dames café, da seks kunstnere underskrev en kort erklæring udfærdiget af Christian Dotremont. Erklæringen tog afstand fra det manifest, som franske og belgiske revolutionære surrealister havde underskrevet året før. COBRA-gruppens erklæring blev underskrevet af Christian Dotremont, Joseph Noiret, Asger Jorn, Karel Appel, Constant og Corneille.
CoBrA-bevægelsen talte i begyndelsen kunstnere fra den danske gruppe Høst, den hollandske gruppe Reflex og Den Belgiske Revolutionære Surrealistiske Gruppe. Senere bredte bevægelsen sig til andre lande.
Billedkunstnerisk er gruppen kendetegnet ved en abstrakt ekspressiv stil med inspiration i børnetegninger, masker fra Afrika og Oceanien, nordisk mytologi etc. Gruppen ønskede eksperimentel fornyelse af det eksisterende kunstudtryk og mange af medlemmerne havde afsæt i den eksisterende surrealisme. I modsætning til surrealisterne ønskede CoBrA-kunstnerne et abstrakt formsprog, der i større grad kunne udtrykke det ubevidste, som også surrealisterne ønskede.
CoBrA havde desuden en markant politisk og social dimension, der var baseret på en kritik af samtidens koldkrigs-samfund.
COBRA hed også det tidsskrift, som bevægelsen stod bag. Det første nummer udkom i København i marts 1949.
Der er et COBRA-museum i Amstelveen, Holland.