Corioliseffekten

Corioliseffekten er en effekt, som påvirker legemer (inkl. væske og gas), der er i bevægelse i forhold til et koordinatsystem, der roterer jævnt, (dvs. med konstant vinkelhastighed) i forhold til et inertialsystem. Corioliseffekten blev opdaget i 1835 af den franske matematiker Gaspard-Gustave Coriolis.^[1]

Under beregning af corioliseffekten kaldes den fiktive kraft^[2] Corioliskraften af opdageren Gaspard-Gustave Coriolis og i dag ved beregning.

Corioliseffekten fremkommer fx ved jordens egenrotation. Når jorden drejer, bevæger et punkt ved Ækvator sig meget hurtigere end et punkt ved en af polerne (her ses bort fra jordens bane om solen). Denne bevægelse skaber helt bestemte mønstre på jorden, f.eks. påvirkes vinde og havstrømme.

På den nordlige halvkugle blæser vindene temmelig forenklet fra nord mod sydøst, og havstrømmene roterer mod uret. Men på den sydlige halvkugle går vindene fra syd mod nordvest, og havstrømmene roterer med uret. Tordenbyger vil ofte, men ikke altid, rotere samme vej som lavtrykkene. På denne måde er corioliseffekten med til at påvirke forskellige biologiske fænomener på Jorden som f.eks. upwelling.

1. ^ Persson, Anders (1998-07-01). "How Do We Understand the Coriolis Force?". Bulletin of the American Meteorological Society. 79 (7): 1373-1386. Bibcode:1998BAMS...79.1373P. doi:10.1175/1520-0477(1998)079<1373:HDWUTC>2.0.CO;2. ISSN 0003-0007.
2. ^ Frautschi, Steven C.; Olenick, Richard P.; Apostol, Tom M.; Goodstein, David L. (2007). The Mechanical Universe: Mechanics and Heat, Advanced Edition (illustrated udgave). Cambridge University Press. s. 208. ISBN 978-0-521-71590-4. Extract of page 208