Cykel

Place d'Italie (Paris)
Almindelig cykel med den karakteristiske diamantramme.

En cykel er almindeligvis et pedaldrevet køretøj, hvor en let ramme forbinder to eger-opspændte hjul. Der findes dog mange cykeltyper, som ikke holder sig inden for denne beskrivelse – f.eks. handicapcykler, der drives af armkræfter, vandcykler uden hjul og ladcykler med tre hjul. De fleste cykler drives frem ved hjælp af pedaler, men det er blevet mere almindeligt med elcykler, der er udstyret med elektrisk hjælpemotor. En person, der kører på en cykel, kaldes en cyklist.

Cykler blev introduceret i slutningen af 1800-tallets Europa, og i begyndelsen af 2000-tallet eksisterede der mere end 1 milliard cykler på verdensplan.[1][2][3] Dette tal overstiger langt antallet af biler, både i de totale antal og antallet af individuelle modeller, der er blevet produceret.[4][5][6] I mange områder er cykler det primære befordringsmiddel. Cykling er også en populær fritidsaktivitet, og de er blevet fremstillet til en lang række forskellige formål herunder legetøj til børn, fitness, militær- og politi-formål, kurérservice, cykelsport og cykelstunts.

Den grundlæggende form og konfiguration for en typisk opretstående cykel har ikke ændret sig meget siden den første kædedrevne model blev udviklet omkring 1885.[7][8][9] Der er dog sket en stor udvikling og forbedring af mange detaljer på cyklen, særligt siden indførslen af moderne materialer og computer aided design. Dette har også gjort det mulig med mange forskellige type specielle designs til forskellige typer cykling.

Opfindelsen af cyklen har haft enorm effekt på samfundet, både i form af kultur og moderne industrielle metoder. Adskillige komponenter der spillede en vigtig rolle i udviklingen af bilen, blev oprindeligt udviklet til cyklen, dette inkluderer kugleleje, dæk, rullekæder og eger-hængte hjul.[10]

  1. ^ Koeppel, Dan (januar-februar 2007). "Flight of the Pigeon". Bicycling. Rodale. 48 (1): 60-66. ISSN 0006-2073. Hentet 2012-01-28.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  2. ^ "Bicycling; A way of life; Faster in town than going by car, bus, tube or on foot". The Economist. 20. april 2011.
  3. ^ "Bicycles produced in the world". Worldometers. Hentet 2. januar 2012.
  4. ^ Squatriglia, Chuck (23. maj 2008). "Honda Sells Its 60 Millionth – Yes, Millionth – Super Cub". Wired. Hentet 31. oktober 2010.
  5. ^ "That's 2.5 billion cc!". American Motorcyclist. Westerville, OH: 24. maj 2006. ISSN 0277-9358. Hentet 31. oktober 2010.
  6. ^ "Toyota ponders recall of world's best-selling car". Australian Broadcasting Corporation News Online. 18. februar 2010.
  7. ^ Herlihy 2004, s. 200–50.
  8. ^ Herlihy 2004, s. 266–71.
  9. ^ Herlihy 2004, s. 280.
  10. ^ Heitmann JA. The Automobile and American Life. McFarland, 2009, ISBN 0-7864-4013-9, pp. 11ff

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in