DJ Static

DJ Static
DJ Static her fotograferet på spillestedet Forbrændingen den 9. februar 2013
Information
PseudonymStatic, Thorbjørn. Schwarz, Denmarks Finest
FødtThorbjørn Schwarz
1973 Rediger på Wikidata
Danmark Rediger på Wikidata
OprindelseAarhus Kolding
GenreHiphop, electronica,
BeskæftigelseDJ, producer, eventarrangør, lyddesigner
Aktive år1990–nu
PladeselskabPlayground Music
Associeret medMajors, Static & Nat Ill, Raske Penge, Shaka Loveless, Danni Toma, Orgi-E, Jooks, Tue Track, Per Vers, Pede B, Jokeren, Jøden, Negash Ali
Eksterne henvisninger
djstatic.dk

Thorbjørn Schwarz, bedre kendt under sit kunstnernavn DJ Static er en dansk disc jockey og producer, som står bag en række udgivelser og mixtapes. Han spiller primært musik inden for genrene electronica, funk og hiphop

DJ Static har en lang karriere som producer bag sig og har også vundet både danske og europæiske mester-skaber i mixing. I fem år i træk (2004-2008) vandt han endvidere Danish DeeJay Awards som landets bedste DJ.[1] Han har igennem 10 år været DJ og lyddesigner til arrangementet MC's Fight Night, et job som han senere overdragede til DJ Noize.

I 1991 flyttede DJ Static til Aarhus, hvor han efter noget tid etablerede sig med egne arrangementer på diverse spillesteder. Ved siden af det foretagende deltog han i flere dj-konkurrencer og vandt blandt andet DM i Mix i flere omgange.

I august 2012 udgav han sit debutalbum, Rolig Under Pres, som toppede hitlisten den første uge og i dag har det solgt knap 4.000 eksemplarer og er blevet streamet over en million gange.[2] GAFFAs musikanmelder Maria Therese Seefeldt Stæhr mente, at albummet "bør blive obligatorisk pensum i dansk hiphopundervisning."[3]

DJ Static er også indehaver af pladeselskabet City Hall Music, som drives sammen med Rasmus Lauridsen. Sammen med Bang Bang Club og Christian Dyhr er han desuden involveret i event og grafik bureauet Hele Vejen, som blandt andet står bag Blauw Blauw arrangementerne på Vestergade 58 i Aarhus.

Når han optræder spiller han ofte sammen med forskellige kunstnere, her i blandt Negash Ali, Per Vers, Jøden, Majors og Temu.

  1. ^ Louise Skov Andersen (23. februar 2013). "Politikens musikredaktør: »DJ Static er festens dukkefører«". Politiken.
  2. ^ Ole Rosenstand Svidt (8. februar 2013). "DJ Static skyder turné i gang med ny video". Gaffa. Arkiveret fra originalen 6. juni 2014. Hentet 3. juni 2014.
  3. ^ DJ Static skyder turné i gang med ny video, Gaffa', 8. februar 2013

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy