Ved dambrug forstås det kunstige fiskeopdræt, hvor arbejdet er rettet mod en omhyggelig udnyttelse af de naturlige forhold. Ved en forbedring af disse befordres nyttefiskenes trivsel, og alt lægges til rette så der opnås så stort økonomisk udbytte som muligt. Fiskene bliver en slags husdyr, hvis føde, forplantning og så videre kontrolleres af mennesket. Stedet kaldtes tidligere også fiskepark, fiskeri- eller damanlæg. Der er ca. 145 ferskvandsdambrug i Danmark, alle i Jylland, og i 2022 producerede de tilsammen ca. 20.000 tons fisk, primært regnbueørreder [1]
En skarp grænse mellem dambrug og frivandsfiskeri vil ikke altid kunne drages, men næsten altid kan det fiskevand, i hvilket der drives dambrug, praktisk talt tømmes helt for fisk, hvad enten det sker ved tørlægning eller på anden vis. I sin simpleste form findes en sådan fiskedam, hvor der ved afspærring af et lille vandløb frembringes en dam, som ved senere nedbrydning af afspærringen tørlægges (kendt fra blandt andet grønlændernes ørredfangst), men det er først, når der hertil kommer fodring af fisken og lignende, at man kan tale om egentligt dambrug.