Daniel Rantzau | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 1529 ![]() Westensee, Slesvig-Holsten, Tyskland ![]() |
Død | 11. november 1569 ![]() Warberg, Niedersachsen, Tyskland ![]() |
Dødsårsag | Faldet i kamp ![]() |
Søskende | Peter Rantzau ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Officer ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Daniel Rantzau (1529 – 11. november 1569) var dansk feltherre.
Studerede ved universitetet i Wittenberg og gik herefter i tjeneste hos hertug Adolpf af Gottorp i 1547.
Daniel Rantzau trådte i Frederik 2.'s tjeneste, da denne forberedte krig (Den Nordiske Syvårskrig) mod Sverige. Han deltog i kampene i Småland og fik kommandoen over den danske hær i Skånelandene i 1565 efter grev Günther von Schwartzburg og Otte Krumpen.
Samme år besejrede han overlegne svenske styrker i slaget ved Axtorna 20. oktober. Kong Frederik 2. udnævnte ham til "feltoberst" og belønnede ham med bl.a. Trøjborg Slot.
1567 – 1568 ledede han det danske vinterfelttog gennem Småland og Östergötland øst om Vättern til Linköping, hvorfra han vendte ubesejret tilbage til Skåne.
Daniel Rantzau faldt under belejringen af Varberghus i 1569. Hans epitafium i Westensee Kirke ved Kiel blev beskadiget af svenskerne under Kejserkrigen, men restaureret 1917.