Back دستور الدنمارك Arabic Канстытуцыя Даніі Byelorussian Grundgesetz Dänemarks German Σύνταγμα της Δανίας Greek Constitution of Denmark English Konstitucio de Danio Esperanto Constitución de Dinamarca Spanish Taani põhiseadus Estonian قانون اساسی دانمارک Persian Constitution danoise de 1953 French
| Grundloven | |
|---|---|
 | |
| Dansk lovgivning | |
| Lang titel: | Danmarks Riges Grundlov |
| Nummer: | 169 |
| År: | 1953 |
| Ressort: | Statsministeriet |
| Datoer | |
| Stadfæstet: | 5. juni 1953 |
| Offentliggjort: | 5. juni 1953 |
| Status: Gældende | |
| Læs loven på Retsinformation.dk | |
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL)[1] er Kongeriget Danmarks forfatning.[2] Der findes dog også den opfattelse, at Grundloven blot udgør "en central del" af Danmarks forfatning.[3] Grundloven gælder for hele Rigsfællesskabet: landet Danmark, Grønland og Færøerne. Den første demokratiske forfatning (Junigrundloven) blev vedtaget i 1849 og erstattede enevældeforfatningen (Kongeloven også kaldet Lex Regia) af 1665.[4] Grundloven er én af verdens ældste forfatninger. Siden 1849 er Grundloven blevet ændret fem gange og blev forgæves søgt revideret i 1939. Den nuværende grundlov trådte i kraft i 1953.[5] Grundloven er den vigtigste lov i Danmarks Rige.[6][7] Grundlovsfortolkning udgør en central del af den juridiske disciplin forfatningsret.[8][9]
Grundloven definerer Danmark som en konstitutionelt monarki, regeret gennem et parlamentarisk system. Den skaber magtadskillelse mellem Folketinget som vedtager love, regeringen som udøver dem og domstolene som dømmer ud fra dem, jf GRL § 3. I tillæg giver den en række grundlæggende rettigheder til Danmarks folk, inklusiv ytringsfrihed, religionsfrihed og forsamlingsfrihed. Grundloven gælder for alle personer i Riget, ikke kun danske borgere.[10]
Dens vedtagelse i 1849 afsluttede enevælden og indførte folkestyre. Danmark fejrer vedtagelsen af Grundloven den 5. juni – datoen hvor den første grundlov blev indført – hvert år som grundlovsdag.
Grundloven er ikke den eneste lov med grundlovsrang. Andre love, der indgår i Kongeriget Danmarks forfatning, er Tronfølgeloven, nogle få rester af Kongeloven og til en vis grad selvstyreordningerne for Færøerne[11] og Grønland.[11]
Den første Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik 7., hvormed styreformen i Danmark ændredes fra enevælde til konstitutionelt monarki.
- ^ Hvornår er der valg eller folkeafstemning? på valg.im.dk
- ^ Grundloven med forklaringer på Folketingets hjemmeside. Ordvalget er: Grundloven er Danmarks forfatning. & Grundloven på danmarkshistorien.dk
- ^ Danmarks Riges Grundlov på denstoredanske.lex.dk
- ^ side 23 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8
- ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1953/169 Danmarks Riges Grundlov (Grundloven)
- ^ "Grundloven og folkestyret". Folketinget. Hentet 30. oktober 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Peter Germer, Statsforfatningsret, 3. udgave, s. 8-9. ISBN 87-574-3203-1
- ^ (Interview med JPC om 1915-grundloven - DJ\330F-Bladet fredag den 11 september.pdf)
- ^ JP#JP#22-08-2021#Lands#1udg#Debat_06#1#cci
- ^ Holm, Thue Ahrenkilde; Rohde, Thomas Søgaard (21. november 2019). "DF mener, at Grundloven kun er til for danske statsborgere – men en afdød professor og tre nulevende eksperter er dybt uenige". Berlingske. Hentet 29. oktober 2019.
- ^ a b Peter Germer, Statsforfatningsret, 3. udgave, s. 11. ISBN 87-574-3203-1