De mange geologiske begivenheder som i tidens løb har udformet Danmarks geologi, kommer kun i ringe grad til udtryk i det nuværende danske landskab, som i langt overvejende grad er udformet i løbet af den seneste istid og den efterfølgende postglaciale tid. I landskabets lavninger og langs kysterne træffes de yngste geologiske lag, mest i form af organiske moseaflejringer og havaflejret sand fra Postglacialtiden. Højere oppe i landskabet dominerer istidslagene, mest i form af moræner afsat af gletsjere, og smeltevandssand og -grus afsat af floder som førte smeltevand bort fra gletsjerne. Under istidslagene gemmer sig ældre geologiske lag, hvis dannelse rækker mere end 1 mia år tilbage i tiden. Nogle af disse lag kan ses i råstofgrave og kystklinter, men de er mest kendt fra dybe boringer, samt fra Bornholm, hvis geologiske forhold adskiller sig markant fra resten af landet.
I Nordjylland, på det østlige Sjælland og på Lolland-Falster udgøres prækvartæroverfladen, dvs oversiden af lagene under istidslagene, af kalksten fra Sen Kridt og Danien. På Fyn og i det østlige Jylland består oversiden i stedet af lag af fedt, plastisk ler fra Palæogen, mens man i hele det centrale og sydlige Jylland finder lag af sand, ler og brunkul fra Neogen.
Jordlagene i Danmarks undergrund er gennem tiden blevet indvundet til mange forskellige formål. Smeltevandsaflejringer og grovkornede havaflejringer er i stor stil blevet brugt inden for bygge- og anlægsvirksomhed, fx til beton- og teglproduktion, foruden til opfyldning med sand og grus. Kalklagene er traditionelt benyttet som byggesten og til fremstilling af brændt kalk, til brug i kalkmørtel. Siden slutning af 1800-tallet har Danmark haft en vigtig position inden for cementfremstilling, hvortil de udbredte lag af skrivekridt er et velegnet råstof. Den plastiske ler indvindes især i Østjylland, hvor den forarbejdes til bygningsmaterialer og kattegrus. Moler indvindes i den vestlige del af Limfjorden, hvor den især forarbejdes til isoleringssten. Tidligere udgjorde de mange tørvemoser en væsentlig del af brændselsforsyningen, i første halvdel af 1900-tallet suppleret med indvinding af brunkul fra midtjyske kullejer. Siden 1970-erne er der foregået en omfattende indvinding af olie og gas fra den danske del af Nordsøen.
- ^ Michael Houmark-Nielsen (2015): Odsherredbuerne: et istidslandskab skabt i krydsfeltet mellem tre isstrømme. GeoPark Odsherred, Odsherred kommune, 14 sider