Danmarks historie (1660-1814)

Kortet viser Danmarks grænser efter tabet af Skånelandene i 1660
For alternative betydninger, se Danmarks historie (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Danmarks historie)

Danmarks historie (1660-1814) indrammes af to begivenheder af stor betydning for Danmarks historie. I 1660 mistede Danmark definitivt Skånelandene i kølvandet på Svenskekrigene. Dog gjorde Bornholm modstand og kom igen under dansk styre. Det store tab medvirkede samtidig til indførelsen af enevælden i 1661.

Under Skånske Krig og i flere senere perioder var landet i krig med specielt Sverige om herredømmet over Skånelandene og Nordtyskland. Også medhertugerne af Slesvig-Holsten, de såkaldte gottorpere, voldte Danmark store problemer, men de blev endelig løst på fredelig vis i 1773. Under den sindssyge kong Christian 7. blev styret overtaget af skiftende personer, inden hans søn, kronprins Frederik, satte sig tungt på magten de sidste 24 år af sin fars regeringstid. Han var i højere grad end faderen tilhænger af oplyst enevælde og tillægges sammen med centraladministrationen hovedansvaret for landboreformerne i slutningen af 1780'erne.

Mod periodens slutning var Danmark involveret i Napoleonskrigene, der kulminerede med, at Danmark gik statsbankerot, og at Norge blev afstået til kongen af Sverige.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy