Danske Universiteter

For en oversigt over de enkelte danske universiteter, se Universiteter i Danmark.

Danske Universiteter (eng.: Universities Denmark) er interesseorganisation for universiteterne i Danmark. Organisationen blev etableret i 1967 under navnet rektorkollegiet og skiftede i 2008 navn til Danske Universiteter. Den har til formål at fremme samarbejdet mellem universiteterne samt at tale universiteternes interesse i forhold til bl.a. Uddannelses- og Forskningsministeriet, andre myndigheder, organisationer i ind- og udland samt offentligheden.[1] Organisationen er bl.a. medlem af European University Association og har 13 ansatte.

Ifølge Danske Universiteter er der 10 universitetsbyer i Danmark[2] i (2019).[3]

Danske Universiteter ledes af et præsidium bestående af Formandskollegiet og Rektorkollegiet.

Rektorkollegiets formand, rektor Brian Bech Nielsen[4] (rektor ved Aarhus Universitet), fungerer som organisationens talsmand.[5]

  1. ^ Vedtægter for Danske Universiteter (dateret d. 21. september 2010) på dkuni.dk
  2. ^ Danske Universiteter: Danmark har allerede ti universitetsbyer - Danske Universiteter
  3. ^ Danske Universiteter: Danmark har allerede ti universitetsbyer - Altinget: Embedsværk
  4. ^ Altinget - Alt om politik: altinget.dk
  5. ^ Rektorkollegiet - Danske Universiteter

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy