Dawn | ||
En tegners opfattelse af Dawn med Vesta (venstre) & Ceres (højre) (Nærheden af Vesta til Ceres er en kunstnerisk frihed) | ||
Dobbelt kredsløb | ||
---|---|---|
Organisation: | NASA | |
Primære Leverandører: | Orbital Sciences, JPL, UCLA | |
Mission: | At undersøge Vesta og Ceres. | |
Forbiflyvning: | Mars | |
Instrumenter: | CCD-kamera fra Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt VIR — Visuelt og infrarødt spektrometer fra Agenzia Spaziale Italiana | |
Opsendelsesdato: | 27. september 2007, 11:34 UTC. | |
Opsendelsessted: | SLC-17B Cape Canaveral, Florida | |
Opsendelsesraket: | Delta 7925H | |
Missionens afslutning: | efter 8 år | |
Forløbet: | 17 år, 1 måned og 21 dage | |
NSSDC ID: | 2007-??? | |
Masse: | 1.250 kg, deriblandt 425 kg xenon og 45 kg hydrazin. | |
Størrelse: | 1,5 x ? x 19,7 (H x L x B; meter) |
Dawn (engelsk for daggry) er en amerikansk rumsonde, der blev opsendt d. 27. september 2007. Formålet med opsendelsen var som den første rumsonde at besøge de to tungeste medlemmer: dværgplaneten Ceres og asteroiden Vesta i asteroidebæltet mellem planeterne Mars og Jupiter.[1] I stedet for blot at flyve forbi dem, gik Dawn i kredsløb om dem. Til rejsen brugte den en ionmotor, udviklet til missionen. Ionmotoren anvendte 288 kg xenon til at nå Vesta og yderligere 89 kg til at nå Ceres. 45,6 kg konventionelt hydrazin-raketbrændstof bruges til ændring af flyvestillingen og hjalp med til at Dawn kunne blive indfanget af Vesta/Ceres.
De 48 kg ekstra xenon kunne være brugt til at besøge andre asteroider på en forlænget mission, men den mulighed har NASA ikke ønsket at bruge.
Dawn var i 2011-2012 i kredsløb om Vesta og gik i kredsløb om Ceres den 6. marts 2015. Derved blev rumsonden den første sonde, der har været i kredsløb om to forskellige himmellegemer.
På en hjemmeside kunne man skrive sit navn, og disse navne er på en mikrochip, der flyver med Dawn.[kilde mangler]