Debbie Cameron

Debbie Cameron
Født14. september 1958 (65 år)
Miami, Florida
StatsborgerKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
MorEtta Cameron Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSanger, komponist Rediger på Wikidata
Deltog iEurovision Song Contest 1981 Rediger på Wikidata
Instrumenter
Vokal Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Debbie Cameron (født 14. september 1958 i Miami, Florida) er en amerikansk performer og musikalsk multitalent med karriere i både Danmark og udlandet. Hun er sammen med broderen, sanger og korleder Steve Cameron barn af jazz- og gospel-sangeringen Etta Cameron.

Debbie Camerons karriere startede i 1976, da hun fik en udmærkelse som årets "Mest Lovende Elev" på University of Miamis musikskole. Her tog Debbie Cameron en bachelorgrad i klassisk sang og musikteori. Blandt hendes lærere på universitetet var musikere, der senere blev verdenskendte som medlemmer af fusionsjazz-bandet Weather Report.

Kun 17 år gammel og gravid med sønnen Jivin Cameron kom hun i 1976 til Danmark, hvor hendes mor boede. Forholdet til moderen havde gennem barndommen flere gange været påvirket af langvarige afbrydelser under moderens turnéliv. Værst da moderen i hele fem år fra 1967 til 1972 var ufrivilligt strandet i DDR, hvor hun var blevet frastjålet sine udrejsepapirer.

I Danmark begyndte Debbie Cameron hurtigt at optræde som en del af den legendariske jazzscene omkring Jazzhus Montmartre – bl.a. sammen med artister som Ben Webster og Dexter Gordon. Karakteristisk for hendes betydelige, musikalske spændvidde – og appetit – slog hun sig samtidig løs på både Dansktop- og disco-scenerne.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy