En dekan (latin decanus) bruges i Danmark om den administrative leder af et fakultet på et universitet.[1]
Titlen stammer oprindelig fra Romerriget. I den romerske hær var en decanus en anfører for ti soldater, fra talordet decem (ti).[1][2]
Senere blev betegnelsen anvendt i kirken i forskellige sammenhænge. I Benediktinerordenens klosterregel Benedikts Regel fra 500-tallet angav den således en person, der havde opsyn med ti munke. I Norden var dekanen i middelalderens domkapitler en højtstående person, nemlig en af de fire prælater, dvs. ledere. I dag anvendes ordet dekan indenfor den katolske kirke i flere sammenhænge om lederstillinger af forskellig slags.[2]
Ordet er det samme som det engelske dean og det franske doyen.[3] Ved danske universiteter findes også prodekaner, der kan optræde som stedfortrædere for dekanen.[4] Dekan, prodekan og deres medarbejdere kan tilsammen danne et dekanat.[5]