Den Korte Radioavis | |
---|---|
Fakta | |
Andre navne | Den Korte |
Varighed | 55 minutter |
Oprindelsesland | Danmark |
Sprog | Dansk |
Medvirkende | |
Udsendt | |
Radiostation | Radio24syv |
Første udsendelse | 2. februar 2015 |
Sidste udsendelse | 31. oktober 2019 |
Produktion | |
Skabt af | |
Eksterne henvisninger | |
Websted | https://ciliusbruun.dk/denkorteradioavis |
Den Korte Radioavis var et satirisk radioprogram, der blev sendt hverdage på Radio24syv[1] i perioden februar 2015 til december 2017 og igen fra februar 2019 til radiostationens lukning den i oktober 2019.[2] Programmets to centrale karakterer er seniorkorrespondenten Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm spillet af Frederik Cilius og en fiktionalisering af satirikeren Rasmus Bruun, der spilles af samme.[1] Den Korte Radioavis havde 100.000 daglige lyttere[3] og fik en dedikeret fanskare, hvilket gav sig udtryk i en række fansider samt karakterernes overlevelse efter programmets afslutning.[4][5][6]