Den russisk-tyrkiske krig (1686-1700)

Russisk-tyrkiske krig (1686-1700)
Del af Den store tyrkiske krig og De russisk-tyrkiske krige
Den russiske zar, Peter den Store indtager Azov
Dato 1686–1700 Sted Krim, Azov Resultat Russisk sejr Konstantinopeltraktaten Rusland får Azov og fæstningerne i Taganrog, Pavlovsk og ved floden Mius[1]
Parter
Zar-Rusland Habsburg-monarkiet Den polsk-litauiske realunion Kossakhetmanatet	Det Osmanniske Rige Krim-khanatet
Ledere
Pete den Store VasilijVasilevitj Golitsyn	Elmas Mehmed Pasha Amcazade Köprülü Hüseyin Pasha Selim I Giray

Den russisk-tyrkiske krig 1686–1700 var en del af en fælles europæisk militær indsats mod Det Osmanniske Rige, kaldet Den store tyrkiske krig.

Den russisk-tyrkiske krig blev indledt, da Zar-Rusland i 1686 tilsluttede sig Den Hellige Liga, der var blevet dannet i 1684 efter Slaget om Wien året inden som en anti-osmannisk alliance indgået mellem Habsburg-monarkiet, Den polsk-litauiske realunion og Republikken Venedig. Rusland tiltrådte ligaen, da Polen-Litauen ved Den evige fred i 1686 accepterede at overdrage Kijev og det vestlige Ukraine til Rusland.^[2]

1. ^ Mikaberidze 2011, s. 250.
2. ^ Fuller 1992, s. 16.