Det Forenede Rusland

Det Forenede Rusland Единая Россия
Partiformand	Dmitrij Medvedev
Grundlagt	1. december 2001
Hovedkontor	Moskva
Antal medlemmer	2 millioner
Ungdomsorganisation	Den unge garde
Politisk ideologi	Big tent[1] Centrisme[2] Nationalkonservatisme[3][4] Russisk konservatisme[5][6] Russisk nationalisme[7] Statisme[2][8][9]
Partifarve(r)	Rød (uofficielt) Blå (uofficielt) Hvid (uofficielt)
Website	www.er.ru

Det forenede Rusland eller Forenet Rusland (russisk: Единая Россия, tr. Jedinaja Rossija) er et russisk politisk parti, der beskriver sig som et midterparti. Partiet blev stiftet den 1. december 2001 som Putins støtteparti.

I starten fungerede partiet kun som Putins støtteparti, der skulle sikre, at Putin vandt præsidentvalgene. Den 15. april 2008 accepterede Putin udnævnelsen som formand for partiet, skønt Putin aldrig har været medlem af selve partiet.

Partiet vil som udgangspunkt beholde en stærk og forenet stat med en stabil økonomi. Derudover vil partiet styrke Ruslands militær, holde styr på massemedierne og sidst men ikke mindst forbedre de generelle levevilkår og den offentlige velfærd.

Partiet er berygtet og beskyldt for udemokratiske fremgangsmåder og er blandt andet af Aleksej Navalnyj blevet beskyldt for at være "skurkenes og tyvenes parti" (russisk: партия жуликов и воров).^[10] Dette omfatter bl.a. forfølgelse af kritikere, forbud mod modstridende partier og Putins halvering af Kommunistpartiets indflydelse. Dog har partiet også samarbejdet meget med Kommunistpartiet.

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Partiet fik 37 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i 2003. Ved parlamentsvalget den 2. december 2007 kom fire partier ind i Statsdumaen. Det forenede Rusland fik 64,3 procent af stemmerne, imod kommunistpartiets 11,57, LDPR's 8,14 og Retfærdigt Ruslands 7,74 procent.

1. ^ Chen, Cheng (2016). The Return of Ideology: The Search for Regime Identities in Postcommunist Russia and China. University of Michigan Press. s. 87. ISBN 978-0-472-11993-6. Arkiveret fra originalen 27. april 2020. Hentet 30. oktober 2017..
2. ^ ^{a b} Nordsieck, Wolfram (2016). "Russia". Parties and Elections in Europe. Arkiveret fra originalen 22. marts 2017. Hentet 20. august 2018.
3. ^ Chaisty, Paul; Whitefield, Stephen (20. april 2015). Putin's Nationalism Problem. E-International Relations..
4. ^ "Is 'National Conservatism' the New Ideology of the Russian People?". Diena. 5. december 2008. Arkiveret fra originalen 22. september 2017. Hentet 11. januar 2018.
5. ^ "The History Of The Party". United Russia. Arkiveret fra originalen 8. maj 2017. Hentet 25. december 2017.
6. ^ "In the Kremlin told about the right shift of "United Russia"". RBK Group. Arkiveret fra originalen 8. september 2017. Hentet 25. december 2017.
7. ^ Laruelle, Marlène (2009). "Nationalism as Conservative Centrism: United Russia". In the Name of the Nation. New York: Palgrave Macmillan. s. 119–152. doi:10.1057/9780230101234_5. ISBN 978-1-349-38117-3.
8. ^ Sakwa, Richard (2013). Power and Policy in Putin's Russia. Routledge. s. 7. ISBN 978-1-317-98994-3. Arkiveret fra originalen 27. april 2020. Hentet 14. oktober 2017.
9. ^ de Vogel, Sasha (25. oktober 2012). "New Russian "Patriots"". The Institute of Modern Russia. Arkiveret fra originalen 5. august 2017. Hentet 26. maj 2017.
10. ^ "Medvedev 'tweet' sends the Russian blogosphere into a frenzy". The Guardian. 7. december 2011. Arkiveret fra originalen 14. januar 2013. Hentet 9. december 2017.