Det Kongelige Kapel | |
---|---|
Dirigent p.t. | Alexander Vedernikov |
Netsted | http://www.kapellet.org |
Det Kongelige Kapel (engelsk: The Royal Danish Orchestra) er et dansk symfoniorkester, der kan føre sine rødder tilbage til det trompeterkorps, som Christian 1. grundlagde i 1448. Derefter blev korpset udvidet i flere omgange; men i de økonomisk trange år under Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen blev det beskåret. Omkring 1700 begyndte det at vokse igen, og dets opgaver blev udvidet til også at omfatte operaopførelser. Orkestret menes at være det ældste eksisterende i verden (blandt andet bekræftet af den engelske musikkommentator Norman Lebrecht).[1][2]
1769 nedlagdes trompeterkorpset, og orkestret var operaorkester. I slutningen af 1700-tallet blev orkesteret udvidet til 46 musikere og blomstrede op i forbindelse med F.L.Æ. Kunzens introduktion af Mozart. I de følgende år var først Claus Schall og senere H.S. Paulli markante kapelmestre.[2] Da Johan Svendsen blev kapelmester i 1883, begyndte han at afholde kapelkoncerter, som siden har udgjort en vigtig del af orkestrets liv og givet det mulighed for at prøve kræfter med den store symfoniske musik.[2]
Blandt de mange kapelmestre, der har ledet orkestret efter Johan Svendsen, nævnes Frederik Rung, Carl Nielsen, Georg Høeberg, Egisto Tango, Johan Hye-Knudsen og John Frandsen. Balletkapelmestre har været Emil Reesen, Peter Ernst Lassen og Arne Hammelboe.
Mange store dirigenter og komponister har i årenes løb arbejdet med Det Kongelige Kapel. Blandt de største navne kan nævnes Wilhelm Furtwängler, Carl Maria von Weber, Carl Nielsen, Richard Strauss, Igor Stravinskij, Sergiu Celibidache og Leonard Bernstein.[2]
I de senere år er kommet nye aktiviteter som pladsindspilninger, nytårskoncerter og koncertturneer i udlandet. Den seneste betydningsfulde begivenhed i orkestrets historie er flytningen til Operaen.[2]
Orkestrets chefdirigent er fra 2024 Marie Jacquot (født 1990 i Paris).[3]
I 2023 modtog kapellet 11 klokker til brug i fx Puccinis opera Tosca.[4][5]