Deus ex machina

Deus ex machina er latin og betyder ’gud fra maskinen’ ^[1] eller mere passende "guddomelig indgriben". Begrebet har dets betydning i kraft af dets oprindelse. En deus ex machina var oprindeligt en scenemekanisme og brugt i dramaer fra antikkens teater; en gudeskikkelse kom ved hjælp af en hejsemekanisme ned fra sceneloftet, som blev han/hun sendt fra himlen. Aristoteles formulerede deraf en deus ex machina som et litterært begreb og en dramaturgisk effekt, som en guddommelig person, der pludseligt kom ind i dramaet for at løse en umiddelbart uløselig konflikt og/eller udlægge moralen.^[2]

Begrebet har gennem sin tid været brugt i andre sammenhænge end det klassiske drama. Man kan spore en deus ex machina i Ludvig Holbergs komedie 'Erasmus Montanus' (1724)^[3] fra oplysningstiden og i Alex Garlands science fiction-thriller Ex Machina (2015).^[4] Undertiden er begrebet også brugt i retoriske sammenhænge, både metaforisk i daglig tale, i videnskabelige afhandlinger og som et sprogligt redskab i argumentationsopbygning.^[5]

Deus ex machina indgår også i en historisk forståelse af scenekonstruktioner. Arkæologiske beviser som udgravninger fra de gamle græske teatre og malerier fra vaser tyder på, at der er tale om en særlig tidlig scenemekanisme^[6].

1. ^ https://denstoredanske.lex.dk/deus_ex_machina_-_teaterbegreb Arkiveret 15. februar 2020 hos Wayback Machine [1] Arkiveret 15. februar 2020 hos Wayback Machine
2. ^ Chondros, Thomas G. (2013): "Deus-Ex-Machina” reconstruction in the Athens theater of Dionysus. I: Mechanism and Machine Theory, Volume 67. Pages 172-191 [2]
3. ^ Schack, May, m.fl. (2014): Komedieværkets kulmination - Erasmus Montanus. I: Dansk Litteraturs Historie, bind 1. Gyldendal. s. 461
4. ^ Sofia Garsten & Miriam Nilsson: En kvalitativt studie i skildringen af feminin kunstig intelligens i filmen Ex Machina. [3] Arkiveret 10. juni 2020 hos Wayback Machine
5. ^ Jørgensen, Charlotte m.fl. (2011): Hovedtema og sidetema. Deus ex machina – eller hvid kanin. I: Retorik der flytter stemmer. Retorikforlaget.
6. ^ https://link.springer.com/chapter/10.1007/1-4020-2204-2_8 Arkiveret 13. juni 2018 hos Wayback Machine [4] Arkiveret 13. juni 2018 hos Wayback Machine