Diadok-krigene | |||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Hellenismen | |||||||||
De forskellige kongedømmer blev opdelt mellem Alexander den Stores mest prominente generaler. Nogle af kongedømmerne, som f.eks. Ptolemæerriget (Egypten) og Seleukideriget (Lilleasien), blev opkaldt efter Alexander den Stores oprindelige generaler og efterfølgere, Ptolemaios 1. af Ægypten og Seleukos 1., henholdsvist. |
|||||||||
|
|||||||||
Ledere | |||||||||
Antigonid dynasty | Seleukos I Nicator † Perdiccas † Ptolemaios 1. af Ægypten Ptolemy Keraunos Peithon Antigenes † Lysimachus Eumenes † Antipater |
||||||||
Styrke | |||||||||
300.000 infanterister
80.000 kavalerister | 200.000 infanterister
20.000 kavalerister 9.000 stridsvogne 500 elefanter |
Diadok-krigene (græsk: Πόλεμος των Διαδόχων, tr. Polemos ton Diadochon; dansk: ~ efterfølgernes krige) var en række konflikter, som blev udkæmpet mellem Alexander den Stores generaler, diadokerne, efter hans død i 323 f.Kr. for herredømmet over hans enorme græko-orientale imperium. Konflikterne fandt sted mellem 322 og 275 f.Kr. Diadok-krigene er kaldt således, på grund af det græske diadochos, flertal diadochon, som betyder afløser eller efterfølger, og henviser til Alexander den Stores øverste officerer.