Digt

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (december 2017) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Digte er ordkunst. Digte er ord som er sat sammen ud fra primært æstetiske valg for at formidle en følelse, en holdning eller en fortælling.

Digte fortæller sjældent en historie ”lige ud ad landevejen”. I stedet lader de følelser, en oplevelse, en stemning – eller digtets egen form – komme i fokus. Og ofte kan meningen ikke afkodes direkte, men må fortolkes frem. Eller måske er der ikke nogen klar mening, måske ønsker digtet blot at formidle en stemning – nærmest som et stykke musik.

Der er en række særlige kendetegn, der adskiller digte fra prosa. Først og fremmest er digte tit anderledes end dagligsproget. Derudover gør de ofte brug af billedsprog, da de som nævnt tit skal skabe en bestemt følelse, oplevelse, eller stemning. De har bruger tit rim og rytme. Men den letteste måde at genkende digte på er via deres form. De består af vers (afgrænsede linjer) og strofer. Man kan sige det på denne måde: Ved digte er det forfatteren, der bestemmer, hvornår der skiftes til en ny linje, mens det ved prosa er grafikeren (som opsætter teksten), der bestemmer det.

Af andre virkemidler kan nævnes halvrim, bogstavrim, uventede eller usædvanlige ord, f.eks. metaforer eller kenninger, gentagelser og omkvæd, ord brugt i en overraskende sammenhæng, og lydefterlignende ord (onomatopoietika).

Det er dog langt fra alle digte, der bruger alle de nævnte virkemidler.