Dilettant

Dilettant (fra italiensk: dilettare, glæde (sig), nyde, egentligt en som nyder) er oprindeligt en italiensk betegnelse på en aristokrat som engagerer sig i videnskab, kunst, kultur, litteratur og andre interesser som tidsfordriv; sammenlign med en amatør som fusker med et fag uden at have sagkundskab.^[1] Gennem renæssancen og oplysningstiden har dilettanter haft stor betydning både som mæcener og tænkere.

Christian IV elskede kunst og musik, og blev en mæcen for både danske og udenlandske musikere.^[2]

Dagens betydning på dansk er hovedsagelig den samme som for ordet amatør, der har en tydelig nedsættende betydning: en som fusker i faget, en forfatter som i stil og tankegang er ubehjælpelig, overfladisk.^[3]

1. ^ Dilettant Arkiveret 9. april 2016 hos Wayback Machine (norsk)
2. ^ Se og Hør, 1986 på ordnet.dk
3. ^ Aarnes, Asbjørn (1977): Litterært leksikon, 3. udg., Oslo: Tanum-Nordli, s. 44