Diplodocoidea

Diplodocoidea
Holotype-skeletter af Diplodocus carnegiei og Apatosaurus louisae på Carnegie Museum of Natural History.
Videnskabelig klassifikation
DomæneEucaryota
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
UnderrækkeVertebrata (Hvirveldyr)
OverklasseTetrapoda (Tetrapoder)
KlasseReptilia (Krybdyr)
Overorden†Dinosauria (Dinosaurer)
OrdenSaurischia
UnderordenSauropodomorpha
Overfamilie†Diplodocoidea
Familier
Hjælp til læsning af taksobokse

Diplodocoidea er en overfamilie af dinosaurer blandt sauropoderne, som inkluderer nogle af de længste dyr, der nogensinde har levet, inklusive slanke giganter som Supersaurus, Diplodocus, Apatosaurus og Amphicoelias. De fleste havde lange halse og en lang, piskelignende hale. En familie (dicraeosauriderne) er dog de eneste kendte sauropoder der har udviklet sig tilbage til at have en kort hals, hvilket sandsynligvis er sket for at tilpasse sig føde fra lavtvoksende planter. Denne form for tilpasning blev taget til det ekstreme af den højt specialiserede sauropod Brachytrachelopan. Et studie af snudens form og mikroskopiske slidmærker på tænderne på diplodocoider viste, at den firkantede snude og fine, næsten parallelle mærker hos Apatosaurus, Diplodocus, Nigersaurus og Rebbachisaurus indikerer ikke selektiv søgen af føde i jordhøjde; den smalle snude hos Dicraeosaurus, Suuwassea og Tornieria og andre grove ridser og mærker på tænderne hos Dicraeosaurus indikerer selektiv søgen efter føde i mellemhøjde.[1] Arterne i overfamilien Diplodocoidea er desuden bemærkelsesværdige, fordi disse sauropoder tilsyneladende udskiftede deres tænder med den højeste rate af alle hvirveldyr, hvilket eksemplificeres af Nigersaurus, der fik nye tænder hver 30. dag.[2]

  1. ^ John A. Whitlock (6 April 2011) Inferences of Diplodocoid (Sauropoda: Dinosauria) Feeding Behavior from Snout Shape and Microwear Analyses Arkiveret 1. april 2012 hos Wayback Machine
  2. ^ Sereno, PC; Wilson, JA; Witmer, LM; Whitlock, JA; Maga, A; et al. (2007). "Structural Extremes in a Cretaceous Dinosaur". PLoS ONE. 2 (11): e1230. doi:10.1371/journal.pone.0001230. PMC 2077925. PMID 18030355.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy