Display-typografi er en bestemt grafisk fremstilling af et stykke tekst, der har til formål at fange beskueren. Typografien nedprioriterer derfor læselighed, men gør i stedet noget ud af det æstetiske ved brug af bl.a. rumlige virkemidler som skygge, specielle fonte samt små illustrationer. Display-typografi bruges i virksomhedsnavne, produktnavne og særlige overskrifter, hvor tekstens udseende gerne afspejler indholdet, hvad enten det er virksomheder, produkter eller en længere tekst.[1]