Dissens

Dissens (fra latin dissentio, "afvigende mening"[1]) er et udtryk for meningsforskelle og uenighed.[2] Dissens kan opstå mellem blandt andet dommere ved domstole og medlemmer i kommissioner.

I civile sager og straffesager ses i nogle tilfælde domme, hvor et mindretal har meddelt deres mening om dommens udfald eller begrundelse i modsætning til flertallet af dommere.

I kommissioner kan samme ulighed, i forbindelse med medlemmernes stemmeafgivelser forekomme.

Ved nogle domstole er dissenser forbudt. Ved de danske domstole gælder det Arbejdsretten, Tjenestemandsretten og den Kommunale- og regionale tjenestemandsret[3]. Ved EU-domstolen er dissenser ligeledes forbudt. Indtil 1936 var dissenser forbudt ved Højesteret, og indtil 1958 var de anonyme.

  1. ^ "Dissens" i Den Danske Ordbog, hentet 27. marts 2019.
  2. ^ "dissens". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  3. ^ "Dommen, ... , skal ledsages af grunde, men ikke indeholde oplysning om de forskellige meninger under afstemningen." Arbejdsretsloven §19 stk. 1. Arkiveret 18. maj 2013 hos Wayback Machine, Tjenestemandsloven § 54 h Arkiveret 21. februar 2015 hos Wayback Machine samt lov om en kommunal tjenestemandsret §9 stk. 5 Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in