Domain Name System

OSI-modellen med kendte protokoller.
De anvendes bl.a. på datanettene:
Fastnet og trådløst: WAN (f.eks. internettet), MAN, LAN, PAN.
Kun trådløst: IPN, WMAN, WLAN, WPAN (f.eks. Bluetooth).
Lag Lagnavn IP bårne/relaterede (har RFC)
7 Program HTTP, SMTP, POP3, IMAP, FTP, DNS, DHCP...
6 Præsentation AFP...
5 Session RPC, NetBIOS...
4 Transport TCP, UDP, RTP...
3 Netværk IP: (IPv4, IPv6), ICMP, IGMP, ARP...
2 Datalink Ethernet, HDLC, V.42bis, V.42(LAPM), V.44...
1 Fysisk V.34, V.90, ADSL, 802.11 Wi-Fi, WiMAX...

DNS er en forkortelse for Domain Name System (Domain Name Server, Domain Name Service). En DNS-server eller navneserver er en server placeret på et IP-baseret datanet, der tager sig af oversættelsen af de navne man normalt arbejder med på Internettet.

Kommunikation over et IP-baseret datanet kan kun foregå ved hjælp af disse IP-adresser – ligesom telefonnumre. En DNS-server kan sammenlignes med en telefonbog med et alfabetisk register.

Navne-serverens arbejde er at oversætte de navne, mennesker har lettere ved at huske til de éntydige IP-adresser, der er nødvendige for netværket funktionalitet. For eksempel indtastes et dns-navn i en browser's adressefelt – eller det skrives bagved @-tegnet i en epost-adresse.

Domænenavnet: wikipedia.org har IP-nummer 208.80.152.2 – og skriver man dette i en browser's adressefelt, ledes man direkte til wikipedia.org uden brug af en navneserver.

Tidligere kunne man kun anvende det engelsk/amerikanske tegnsæt ved definition af domænenavne, det er nu ændret i 2004 således, at bl.a. danske tegn er tilladte – f.eks. er det lidt lettere at huske: værløse.dk i stedet for vaerloese.dk

Uddelegering og administration af domænenavne varetages i Danmark af Punktum dk. Det var tidligere gratis, men der opkræves nu et mindre årligt gebyr for leje af et domænenavn.

Det er alt sammen beskrevet i regelsættet: RFC, se eksterne henvisninger.

DNS anvender IP-port 53 via IP-dataprotokollerne TCP og UDP.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in