Dominikanerordenen

Dominikus i en fresko af Fra Angelico i San Marco, Firenze.

Dominikanerordenen (officielt navn Ordo Fratrum Praedicatorum, oversat til Prædikebrødrenes orden) er en religiøs orden grundlagt af den spanske præst Dominicus (Domingo de Guzmán) i 1215 og stadfæstet af paven nogle år senere. Ordenen har fra 1400-tallet været kaldt efter sin stifters navn, Domingo, der skaffede den indgang i de tre vigtigste byer for datidens åndelige liv: Paris, Rom og Bologna. Ved hans død i 1221 var der allerede 60 ordenshuse. Kort tid forinden var dominikanerne blevet omdannet til en tiggermunkeorden og måtte dermed give afkaldt på sin ejendom og faste indtægter og leve af almisser. Det hang sammen med den begejstring for fattigdommen, som franciskanerordenen havde vakt.[1]

  1. ^ Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 1 (s. 195), forlaget Haase, København 1973

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in