En dunam (tyrkisk: dönüm), også kendt som donum eller dunum og som den gamle, tyrkiske eller osmanniske stremma, var den osmanniske arealenhed, som svarede til den græske stremma eller engelske acre, som repræsenterer det areal, som et spand okser kunne pløje på en dag. Den juridiske definition var 40 standardskridt langt og bredt,[1] men det faktiske areal varierede betydeligt fra lidt over 900 m² i Palæstina til omkring 2.500 m² i Irak.[2]
Enheden bruges stadig i mange lande, som tidligere var under osmannisk styre, om end den nye' eller metriske dunam er blevet omdefineret som præcis en dekar (1000 m²), på linje med den moderne græske stremma.