Dysse

Langdyssen Grønsalen, Møn
Stendysse ved Carnac i Frankrig

Stendysse eller bare dysse (af oldnordisk dys, gravhøj, stendynge) er en type af megalitiske gravmæler fra yngre stenalder af store sten. I ældre tid anvendtes ordet dysse om alle stenalderens store stengrave, navnlig også om jættestuer. Nutildags forstås ved dysse alene et mindesmærke, hvis hoveddel er et ikke jorddækket, større eller mindre kammer af svære sten (kaldet bæresten), på hvilke en enkelt stor sten (kaldet overligger), sjældnere to, stenalderens store gravanlæg.

Byggeriet af dysserne begyndte i bondestenalderen omkring 3500 f.Kr., og i de følgende århundreder byggedes i tusindvis af dysser i Danmark. Omkring 3200 f.Kr. videreudvikledes dysserne til jættestuer. Dysserne lå nær bygdens huse og marker. De var ikke kun grave for bygdens døde, men angav også slægtens ret til landområdet.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy