EM i fodbold for kvinder 1984

Europamesterskabet i fodbold for kvinder 1984 var det første officielle EM for kvinder arrangeret af UEFA.

16 hold deltog i turneringen. Først spillede de en kvalifikationsrunde bestående af 4 grupper á 4 hold, hvorfra vinderne gik videre til semifinalerne. I semifinalerne og finalen mødte holdene både ude og hjemme.

Sverige blev den første europamester. I finalerne mod England vandt begge hold hver deres hjemmekamp med 1-0, men Sverige vandt den efterfølgende straffesparkskonkurrence med 4-3. Danmark vandt sin kvalifikationsgruppe men tabte mod England i semifinalen.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in