Ebola

For alternative betydninger, se Ebola (flod).
Ebola virus disease
Klassifikation
Fotografi fra 1976 af to læger, der står foran en seng, hvor Mayinga N'Seka|Mayinga N. ligger, dødeligt syg af ebola. Hun døde få dage efter af alvorlige indre blødninger.
Information
NavnEbola virus disease
Opkaldt efterEbola Rediger på Wikidata
Medicinsk fagområdeinfektionsmedicin Rediger på Wikidata
SKSDA98.4 Rediger på Wikidata
ICD-10A98.4 Rediger på Wikidata
ICD-9065.8 Rediger på Wikidata
DiseasesDB18043
MedlinePlus001339
eMedicinemed/626
MeSHD019142 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ebolas (Ebola) eller ebolafeber er en sygdom hos mennesker, der skyldes ebolavirus. Symptomerne viser sig typisk mellem to dage og tre uger efter smitte. Smittede får feber, ondt i halsen, muskelknuder og hovedpine. Normalt opstår der derefter svimmelhed, opkast og diarré sammen med nedsat lever- og nyrefunktion. Efter et par uger vil patienten begynde at få indre blødninger, og derfor bløde fra bl.a. mund, næse og øjne.[1][2]

Virussen kan smitte ved kontakt med blod eller kropsvæsker fra andre smittede mennesker eller dyr (typisk aber eller flyvende hunde)[2] Der er ikke påvist luftbåren smitte i naturen.[3] Man mener, at flyvende hunde kan være smittebærere uden selv at blive syge. Når et menneske er blevet smittet, kan sygdommen sprede sig til andre mennesker. Mandlige patienter, der overlever, kan overføre sygdommen via sæd i næsten to måneder. Diagnosen stilles sædvanligvis først, når andre sygdomme med lignende symptomer, såsom malaria, kolera og andre typer af viral blødningsfeber, er udelukket. Diagnose bekræftes ved hjælp af blodprøver, der undersøges for virus-antistof, RNA-virus eller selve virussen.[2]

Sygdommen forebygges blandt andet ved at mindske smitterisikoen fra aber og grise til mennesker. Det kan gøres ved at undersøge disse dyr for smitte, og derefter aflive syge dyr og bortskaffe kadavrene. Det kan også hjælpe at gennemstege og -koge kød og bære beskyttelsesdragt, når man arbejder med kød. Man bør også gå med beskyttelsesdragt og vaske hænder efter kontakt med en smittet. Prøver af kropsvæsker og vævsprøver fra smittede personer skal behandles med yderste varsomhed.[2] Læger uden Grænser laver karantænezoner til ebola-patienter for at begrænse smittefaren. Lægerne har beskyttelsesdragter på og tætsluttende briller for at undgå smitte.

Der er ikke en speciel behandling for sygdommen. Man kan lindre smerterne hos smittede ved hjælp af oral rehydrering (give dem let sødet og saltet vand at drikke) eller med intravenøs væske.[2] Sygdommen har en høj dødelighed: Ofte dør mellem 50% og 90% af de smittede.[2][4] Virussen blev først opdaget i Sudan og Den Demokratiske Republik Congo. Sygdommen forekommer typisk i de tropiske egne af Subsaharisk Afrika.[2] Fra opdagelsen i 1976 til 2013, er under 1.000 mennesker om året blevet smittet.[2][5] Det hidtil største udbrud er i gang, se Ebola-udbruddet i Vestafrika 2014, og det har ramt Guinea, Sierra Leone, Liberia og formodentlig Nigeria.[6][7] Op til august 2014 er der blevet opdaget over 1600 tilfælde.[8] Der arbejdes på at lave en vaccine; men den findes ikke endnu.[2]

  1. ^ "Ebola virus disease. WHO 2020". Arkiveret fra originalen 20. januar 2020. Hentet 16. februar 2020.
  2. ^ a b c d e f g h i "Ebola virus disease Fact sheet N°103". World Health Organization. marts 2014. Arkiveret fra originalen 11. august 2014. Hentet 12. april 2014.
  3. ^ "2014 Ebola Virus Disease (EVD) outbreak in West Africa". WHO. 21. april 2014. Arkiveret fra originalen 29. juli 2014. Hentet 3. august 2014.
  4. ^ C.M. Fauquet (2005). Virus taxonomy classification and nomenclature of viruses; 8th report of the International Committee on Taxonomy of Viruses. Oxford: Elsevier/Academic Press. s. 648. ISBN 9780080575483. Arkiveret fra originalen 16. juli 2014. Hentet 30. august 2014.
  5. ^ "Ebola Viral Disease Outbreak — West Africa, 2014". CDC. 27. juni 2014. Arkiveret fra originalen 24. september 2014. Hentet 26. juni 2014.
  6. ^ "CDC urges all US residents to avoid nonessential travel to Liberia, Guinea, and Sierra Leone because of an unprecedented outbreak of Ebola". CDC. 31. juli 2014. Arkiveret fra originalen 9. august 2014. Hentet 2. august 2014.
  7. ^ "Outbreak of Ebola in Guinea, Liberia, and Sierra Leone". CDC. 4. august 2014. Arkiveret fra originalen 16. maj 2015. Hentet 5. august 2014.
  8. ^ "Ebola virus disease update - West Africa". WHO. 4. august 2014. Arkiveret fra originalen 30. maj 2015. Hentet 6. august 2014.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in