ECCO Sko A/S | |
---|---|
![]() | |
![]() | |
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab ![]() |
Brancher | Detailhandel, engroshandel, fodtøjsindustri ![]() |
Grundlagt | 1963 ![]() |
Grundlægger | Karl Toosbuy ![]() |
Hovedsæde | Bredebro Kommune, Danmark ![]() |
Nøglepersoner | Panos Mytaros (CEO) Hanni Toosbuy Kasprzak (Bestyrelsesformand) |
Produkt | Sko ![]() |
Regnskab | |
Omsætning | € 1.092m (2020) |
Organisation | |
Antal ansatte | 21.000 (2020) |
Ejere | Hanni Toosbuy Kasprzak Anna Kasprzak ![]() |
Moderselskab | ECCO Holding ![]() |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside Virksomhedens hjemmeside ![]() | |
CVR-nummer | 45349918 ![]() |
OpenCorporates | dk/45349918 ![]() |
Information med symbolet ![]() |
ECCO Sko A/S er en dansk koncern, der producerer sko, læder og accessories. Virksomheden blev grundlagt af Karl Toosbuy i 1963 i Bredebro, og i dag ejes koncernen af grundlæggerens datter, Hanni Toosbuy Kasprzak. I oktober 2011 åbnede ECCO butik nummer 1.000 i Minneapolis i USA, og samlet set har koncernen en salgskapacitet på mere end 14.000 salgssteder globalt set. Omsætningen var i 2018 på €1.309m, overskud før skat €201m, og koncernen beskæftigede 21.300 ansatte (2018).
ECCO investerede i 2020 et stort beløb i Rusland, da de overtog driften af deres butikker. En drift de stadig forsvarer i april 2022, efter at Rusland har invaderet Ukraine, og en beslutning der møder stor kritik hos forbrugerne i Danmark.[1][2] Det har ligeledes ført til boykot fra flere butikskæder.[3]
Flere butikskæder siger stop for salg af Ecco sko på grund af den fortsatte drift i Rusland.[4] Presset på Ecco stiger, men Ecco nægter at trække sig ud af Rusland.[5]
ECCOs sko produceres på koncernens egne fabrikker i Slovakiet, Portugal, Thailand, Indonesien, Vietnam og Kina. Herudover produceres nogle få procent af skoene under licens. ECCO har egne garverier i Holland, Kina, Indonesien og Thailand og deltager i et forskningsprogram, der har til formål at reducere den miljøpåvirkning, der sker som følge af garvningen.
ECCO var det første skomærke, hvor varemærket var indfældet som relief i skoenes sål, hvilket var en lille revolution inden for markedsføring i skobranchen. Langt hovedparten af produktionen sælges uden for Danmark, og den største omsætning ligger i Europa. Koncernen satser også i høj grad på Asien og Amerika, og samlet set er de repræsenteret i 99 lande verden over.