Edward Teller

Edward Teller
Personlig information
Født	15. januar 1908 Budapest, Ungarn
Død	9. september 2003 (95 år) Stanford, Californien, USA
Bopæl	USA
Far	Max Neufeld
Ægtefælle	Augusta H. Teller (1934-2000)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Georg-August-Universität Göttingen (til 1933), Leipzig Universitet (til 1930), Fasori Gimnázium
Medlem af	Det internationale akademi for kvantemolekylærvidenskab, Ungarsk Videnskabsakademi, National Academy of Sciences, American Association for the Advancement of Science, American Academy of Arts and Sciences
Beskæftigelse	Fagbogsforfatter, universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker, teoretisk fysiker, opfinder
Fagområde	Teoretisk fysik
Deltog i	Manhattan Project
Arbejdsgiver	University of Chicago, Georg-August-Universität Göttingen, University of California, Berkeley
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Eringen-medaljen (1980), Remsen Award (1959), Harvey-prisen (1975), Presidential Medal of Freedom (2003), Ig Nobelpris med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Edward Teller (ungarsk: Teller Ede, født 15. januar 1908, død 9. september 2003) var en ungarsk-født amerikansk teoretisk fysiker, i daglig tale kendt som "brintbombens fader", hvilket han dog ikke selv syntes om.^[1] Teller lavede adskillige bidrag til kernekraft og molekylær fysik, spektroskopi (Jahn-Teller og Renner-Teller effekterne) og overfladefysik. Hans udvidelse af Fermis teori om betahenfald (i form af den såkaldte Gamow-Teller overgang) var et vigtigt springbræt i forbindelse med denne teori. Jahn-Teller effekten og BET teorien har bevaret deres oprindelige formulering og er stadig faste grundlag i fysik og kemi.^[2] Teller bidrog også til Thomas-Fermi teorien, forfølgeren af densitetsfunktionsteorien, et grundlæggende moderne værktøj i kvantemekaniske behandlinger af komplekse molekyler. I 1953 skrev Teller en afhandling^[3] sammen med Nicholas Metropolis og Mashall Rosenbluth, som er udgangspunktet for anvendelsen af Monte Carlo-metoder i statistisk mekanik.

I 1930‘erne emigrerede Teller til USA, og var et af de første medlemmer af Manhattan Project, som havde til opgave at udvikle den første atombombe. I denne periode gjorde han også store fremskridt i udviklingen af fusionsbaserede våben, men disse blev udskudt til efter 2. verdenskrig. Efter sit kontroversielle fortrolige vidneudsagn i forbindelse med en høring til afklaring af sikkerhedsgodkendelsen af sin tidligere kollega fra Los Alamos J. Robert Oppenheimer, blev Teller udstødt af store dele af det videnskabelige miljø. Han blev stadig støttet af USA's regering og organisationen for militærforskning, idet Teller var en varm fortaler for udviklingen af kernekraft, oparbejdelsen af et stort kernevåbenarsenal og et program til test af atomvåben. Teller var medstifter af Lawrence Livermore National Laboratory (LLNL), og var laboratoriets leder i mange år.

I de senere år blev Teller specielt kendt for sit arbejde med kontroversielle teknologiske løsninger til både militære og civile problemer, heriblandt en plan om at lade en kunstig havn i Alaska udgrave ved hjælp af termonukleare sprængstoffer. Han var en forkæmper af Ronald Reagans Strategic Defense Initiative, højst sandsynligt for at gøre et stort nummer ud af programmets gennemsigtighed. I løbet af Tellers liv var han kendt for både sine videnskabelige evner, sine komplicerede forhold til andre mennesker og sin lunefulde personlighed, og han menes at have været en af flere personer, der gav inspiration til karakteren Dr. Strangelove fra filmen af samme navn fra år 1964.

1. ^ "I have always considered that description in poor taste." Teller, Memoirs, p. 546.
2. ^ Goodchild 2005, p. 36
3. ^ Metropolis, N. et al., J. Chem. Phys. 21, 1087 (1953); DOI:10.1063/1.1699114