Ejderpolitikken

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Ejderen udgjorde op til 1864 grænsen mellem Slesvig (dansk lensområde) og Holsten (op til 1806 tysk lensområde og fra 1815 medlem af det tyske forbund)

Området nord for Ejderen har historisk været overvejende dansk og frisisk beboet, men tysk sprog blev udbredt i købstæderne fra den sene middelalder. Egnen syd for Dannevirke var oprindeligt en urskov, der blev ryddet af tyske kolonister. I den sydlige halvdel af Slesvig indførtes tysk kirke- og skolesprog efter Reformationen. Sprogskiftet fra dansk til tysk på halvøen Svans skete i 1700-tallet. I Angel i første halvdel af 1800-tallet.

Kort over folkesprogene omkring 1840. Sprogskiftet i Angel skete hovedsageligt i løbet af tre generationer. På den tyndt befolkede Midtslette vest for Flensborg skete sprogskiftet først i 1900-tallet.

Ejderpolitikken havde som mål at genoprette Danmarks historiske sydgrænse ved floden Ejderen mellem Sønderjylland og Holsten. Tilhængerne, som især var de nationalliberale, ville knytte Hertugdømmet Slesvig (også kaldet Sønderjylland) fastere til Danmark, hvorimod det tysktalende hertugdømme Holsten skulle overlades til en fremtid i det Tyske Forbund. Politikken er kendt for slagordet Danmark til Ejderen.

Modsætningen til Ejderpolitikken var Slesvigholstenismen, som ville oprette en tysk stat bestående af Slesvig/Sønderjylland og Holsten. Det tredje alternativ var at bevare status quo, Helstaten bestående af Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenborg indtil 1864.

Ejderpolitikken var aktuel i forbindelse med Treårskrigen og 2. Slesvigske Krig, men blev igen diskuteret som en mulighed efter 1. verdenskrig og 2. verdenskrig.

Ejderpolitikken

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia