Ejdersted (tysk: Eiderstedt, nordfrisisk: Ääderstää) i det nordlige Tyskland, er en nordfrisisk halvø i delstaten Slesvig-Holsten (Sydslesvig). Halvøen er meget landbrugspræget. Større byer på Ejdersted er Tønning, Garding og Sankt Peter-Ording. Karakteristisk er den flade marsk med mange spredtliggende gårde. Den dominerende gårdtype på halvøen er haubargen.