Eksistentialisme

Eksistentialisme er en retning inden for filosofi, der især er repræsenteret af den franske filosof Jean-Paul Sartre (1905-1980).^[1] Hovedideen i eksistentialismen er, at mennesket ikke er bestemt af arv og miljø, men skaber sig selv gennem sine valg.^[2]

Eksistentialismen er en del af den bredere eksistensfilosofi, der begyndte med Søren Kierkegaard (1813-1855).^[3] Ved "eksistentialisme" forstår man den særlige tilgang, der blev grundlagt af Jean-Paul Sartre og videreudviklet af Simone de Beauvoir.^[4] Retningen fik stor udbredelse i efterkrigstiden og påvirkede blandt andre den danske forfatter Peter Seeberg^[5] og den danske teolog Johannes Sløk.^[6]

Eksistentialismen havde sin storhedstid i 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne,^[7][8] hvorefter den langsomt mistede betydning som filosofisk og litterær retning. Der er ikke udgivet væsentlige eksistentialistiske værker siden 1950’erne. De oprindelige værker har dog bevaret en vis betydning helt op til i dag.

1. ^ Jean-Paul Sartre, 2014.
2. ^ Warnock, Mary. The Philosophy of Sartre(London, 1965).
3. ^ Paw Amdisen, Jonas Holst og Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Aarhus Universitetsforlag.
4. ^ For forskellen på eksistensfilosofi og eksistentialisme henvises til Peter Kemps artikel “Farvel til eksistentialismen – leve eksistensfilosofien!ogen” i bogen “At tænke eksistensen”, Aarhus Universitetsforlag. Kierkegaard, Nietzsche og Merleau-Ponty er fx ikke en del af eksistentialismen, og Albert Camus var modstander af eksistentialismen.
5. ^ Holst 2003.
6. ^ Sløk 2009.
7. ^ Little, A. (1946). Existentialism and the New Literature. Studies: An Irish Quarterly Review, 459-467.
8. ^ https://link.springer.com/referenceworkentry/10.1007/978-1-4020-8265-8_1601.