Elbsandsteingebirge

Elbsandsteingebirge
Elben set fra bjergene

Elbsandsteingebirge (tjekkisk: Labské pískovce; dansk: Elbens Sandstensbjerge) er en bjergkæde på grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet. Som navnet udtrykker, består bjergene fortrinsvist af sandsten, og den øvre del af floden Elben flyder på tværs af dem, fra Tjekkiet til Tyskland. Bjergene er en nordlig udløber af Alperne og den tyske del kendes således også som Det Sachsiske Schweiz (Sachsische Schweiz) og den tjekkiske del som Bøhmisk Schweiz (Böhmische Schweiz). Under ét kaldes regionen til tider Sachsisk-Bøhmisk Schweiz.

Elbens Sandstensbjerge strækker sig over et areal på ca. 700 km² og ligger i delstaten Sachsen i det sydøstlige Tyskland og det nordvestlige Tjekkiet. Mod sydvest, fortsætter bjergene som Malmbjergene (Erzgebirge) og mod øst fortsætter de som Lausitzer-bjergene (Lausitzer Gebirge), den aller-vestligste del af Sudeterne.

Elbsandsteinsgebirge er skabt ved millioner af års erosion af et gammelt sandstensplateau, og her findes en mængde navngivne isolerede bjergstoppe, hvor Schneeberg, Königstein, Bastei og Lilienstein er de mest kendte. Med de forholdsvist intakte skove og Elbens vilde romantiske dalsænkninger, er det et populært turistområde med flere kurbade. Bjegene er opsøgt af mange bjergklatrere og her er et forgrenet netværk af vandreruter. I 1730 blev der opdaget jern- og svovlholdige kilder i Bad Schandau, der dannede grundlag for et kursted.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in