Electric Ladyland | ||
---|---|---|
Studiealbum af the Jimi Hendrix Experience | ||
Indspillet | juli og december 1967; april - august 1968 Olympic Studios | |
Udgivet | 16. oktober, 1968 | |
Genre | Psykedelisk rock, Rock, Bluesrock | |
Længde | 75:47 | |
Spor | 4 spor (A-side), 5 spor (B-side), 3 spor (C-side), 4 spor (D-side) | |
Sprog | Engelsk | |
Udgiver | Track, Reprise | |
Producer | Jimi Hendrix | |
the Jimi Hendrix Experience-kronologi | ||
| ||
Singler fra Electric Ladyland | ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Electric Ladyland er det tredje og sidste album med The Jimi Hendrix Experience, udsendt i august 1968 som dobbelt-lp. Indspilningen betegner en udvikling i bandets karriere, bl.a. pga. udvidelsen med en gruppe af gæstemusikere, som Hendrix kalder "friends and passengers". Manageren Chas Chandler stolede ikke meget på Hendrix' evner til at styre indspilningen, og han trak sig, formentlig ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, tilbage fra projektet. Det gav plads for eksperimenter med forskellige instrumenter, bl.a. orgel (Stevie Winwood og Mike Finnegan), piano (Al Kooper) og blæseinstrumenter (Freddie Smith). Hendrix selv opfattede disse musikeres medvirken som en form for anerkendelse, og han påskønnede det, da han – besynderligt nok – tvivlede på sine egne evner.
Noel Redding var ikke tilfreds med denne udvidelse af Experience, ligesom han syntes, at indspilningerne var for lange.
Han dannede et nyt band, Fat Mattress og fandt det vanskeligt at fuldføre sit engagement med Experience, Derfor spillede Hendrix selv mange af basgangene på Electric Ladyland.[3] Det blev begyndelsen på den konflikt, som førte til Experiences opløsning, officielt i juni 1969.
En af konsekvenserne af Chandlers brud med Hendrix var, at skæringerne blev væsentligt længere end tidligere og dermed ikke var særligt velegnede til de singleudgivelser, Chandler krævede. Resultatet er en plade, hvor dele af materialet ikke har en bærende melodi, mest tydeligt på "1983 – A Merman I Should Turn To Be". Samtidig indeholder albummet to af de mest kendte og melodiøse bidrag fra The Experience: "Voodoo Child (Slight Return)" og Bob Dylans "All Along the Watchtower". Dele af materialet er optaget live i studiet, og det bl.a. betyder, at "Still Raining Still Dreaming" indeholder en passage, hvor Jimi hoster.