Elektrificeringen af jernbanen i Danmark indebærer, at en jernbanestrækning kan betjenes af eltog foruden dieseltog. I Danmark er S-banen, Kystbanen, Øresundsbanen, Sydbanen (indtil Vordingborg) og strækningen fra København via Odense og Fredericia til hhv. Esbjerg,[2] Padborg og Sønderborg elektrificeret.
I Aarhus er Aarhus Nærbane mod Grenå og Odder elektrificeret i forbindelse med omdannelsen til Aarhus Letbane.
Den 14. januar 2014 vedtog Dansk Folkeparti, Enhedslisten og daværende regering, Helle Thorning-Schmidt I, forliget Togfonden DK, som blandt andet indebærer, at den resterende del af den danske jernbanes hovednet elektrificeres. [3]. Modsat tidligere tiders politiske hensigtserklæringer, indeholder Togfonden DK finansiering ved at harmonisere beskatningen på at udvinde råolie i Nordsøen og dermed øge beskatningen af nogle af olieselskaberne. [4] [5]
Elektrificering af nordvestbanen
I 2021 blev elektrificeringen færdig til Holbæk Station på nordvestbanen, dog blev immuniseringen af nuværende signaler droppet, derfor kan der ikke køres el-tog til Holbæk indtil december 2024 når K25 træder i kraft.
- ^ "Faser i arbejdet | Banedanmark". Arkiveret fra originalen 13. april 2019. Hentet 3. juli 2019.
- ^ "Elektrificering Esbjerg-Lunderskov". Arkiveret fra originalen 15. februar 2017. Hentet 18. december 2016.
- ^ Transportministeriet (14. januar 2014). "AFTALE MELLEM REGERINGEN (S, SF OG RV) OG DANSK FOLKEPARTI OG ENHEDSLISTEN OM: EN MODERNE JERNBANE – UDMØNTNING AF TOGFONDEN DK" (PDF). www.trm.dk. Transportministeriet. s. 11 - bilag 1. Arkiveret fra originalen (PDF) 1. februar 2014. Hentet 20. januar 2014.
- ^ Nordsø-milliarder til de danske tog | JP.dk Arkiveret 7. april 2015 hos Wayback Machine Hentet den 1. marts 2013
- ^ Morten Øyen Jensen (17. september 2013). "Aftale på plads: Oliepenge skal gå til togfond". www.altinget.dk. altinget.dk. Arkiveret fra originalen 3. februar 2014. Hentet 20. januar 2014.