Ellipse (geometri)

For alternative betydninger, se ellipse (flertydig). (Se også artikler, som begynder med ellipse)

En ellipse er en plan kurve. Populært sagt en cirkel, der er blevet mast flad. Mere præcist er den det geometriske sted for alle de punkter, fra hvilke summen af afstandene til to såkaldte brændpunkter er konstant. Som sådan er det en generalisering af en cirkel som er en speciel type ellipse hvor de to brændpunkter er samme sted. En ellipses form – hvor langstrakt den er – bliver karakteriseret af dens excentricitet som et tal som kan have værdier fra 0 (for en cirkel) til vilkårligt tæt på, men ikke lig 1.

Ellipsen er et af de tre såkaldte keglesnit: Hvis man skærer en kegle med en plan i en vis skrå vinkel, bliver skæringskurven en ellipse.

Ophavsmanden til betegnelsen ellipse er Apollonius.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in