Emmanuel Levinas

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (februar 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Emmanuel Levinas
Personlig information
Født	12. januar 1906 Kaunas, Litauen
Død	25. december 1995 (89 år) Clichy, Frankrig, Paris, Frankrig
Gravsted	cimetière parisien de Pantin
Barn	Michaël Levinas
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Freiburg Universitet, Strasbourgs Universitet
Elev af	Jacob Gordin, Martin Heidegger
Medlem af	Academia Europaea (fra 1991)
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, forfatter, filosof, etiker
Fagområde	Fænomenologi, filosofi, jødedom, etik
Arbejdsgiver	Paris Universitet, Fribourg Universitet, université de Poitiers
Kendte værker	Totality and Infinity[1]
Påvirket af	Martin Heidegger, Jean-Paul Sartre
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Karl Jaspers pris (1983), æresdoktor i Katholieke Universiteit Leuven, grand prix de philosophie (1990), Balzanpris (1989), æresdoktor ved Loyola University Chicago med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Emmanuel Levinas (født 12. januar 1906 i Kovno, Litauen (dav. Russiske Kejserrige), død 25. december 1995 i Paris, Frankrig) var en fransk filosof og Talmud-tolker.

Levinas, der var af en jødisk familie, emigrerede allerede i 1923 til Frankrig, hvor han blev statsborger i 1930. Han studerede først i Strasbourg og fra 1928 i Freiburg, hvor han blev undervist af bl.a. Edmund Husserl og Martin Heidegger. Han blev i 1961 professor i Poitiers, men kom i 1967 til Sorbonne i Paris.

Han bidrog til fænomenologiens introduktion i Frankrig i forlængelse af sine lærere i Freiburg. Han kritiserede den traditionelle vestlige filosofis objektivering og anonymisering af subjektet og argumenterede for en det uafviselige eller uendelige ansvar for medmennesket, som han beskriver som "den Anden", hvor mødet med denne repræsenterer en særlig dimension, der ligger udenfor traditionel metafysik. Det ene af hans to hovedværker, 'Totalité et Infini', fra 1961 udkom på dansk (Totalitet og Uendelighed) i 1996 (det andet hovedværk regnes for at være 'Autrement qu'être ou au-delà de l'essence' (Anderledes end væren) fra 1974).

Selv har han været inspirationskilde for bl.a. Jacques Derrida, Maurice Blanchot og Zygmunt Bauman.

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.