En engel (fra græsk angelos, "sendebud" eller "budbringer") er et overnaturligt åndevæsen, der optræder som Guds sendebud i åbenbaringsreligioner, såsom zoroastrisme, jødedom, kristendom og islam. Efter gammel jødisk tro herskede Jahve over en hærskare af himmelske væsner; men først under indflydelse fra zoroastrismen fik engletro en vigtig rolle i jødedommen. På Jesu tid benægtede saddukæerne stadig englenes eksistens. Det er især i de jødiske apokryfer, der tales om engle og deres vigtige kosmiske funktion. Antal ærkeengle opgives skiftevis som fire, seks eller syv. Øverst troner Mikael, Israels skytsengel; dernæst Rafael og Gabriel. I Første Mosebog kapitel 6 omtales "gudesønnerne", der fik afkom med "menneskedøtrene", og opfattes som faldne engle, der kommer til at optræde som dæmoner i Satans tjeneste. [1]
De eneste bibelske navne på individuelle engle er Mikael, Gabriel og Rafael. Enoks Bog navngiver også Uriel og Jeremiel, og flere kendes fra andre jødiske apokryfer, som dem, Milton omtaler i Paradise Lost. [2]