Enzym

Enzymer er biomolekyler, der katalyserer (øger hastigheden af) kemiske reaktioner.^[1][2] Næsten alle enzymer er proteiner. I enzymatiske reaktioner kaldes molekyler i begyndelsen af processen substrater, og enzymet omdanner substraterne til forskellige molekyler kaldet produkter. Næsten alle processer i en celle behøver enzymer for at kunne gå hurtigt. Da enzymer er ekstremt selektive med deres substrater og kun øger hastigheden af nogle få reaktioner blandt mange mulige, bestemmer det sæt af enzymer, der er syntetiseret i en celle hvilken stofskiftevej, der indtræffer i cellen.

Enzymer virker som alle andre katalysatorer ved at sænke aktiveringsenergien for en reaktion (E_a eller ΔG^‡). Det øger reaktionshastigheden dramatisk, så den i de fleste tilfælde er millioner af gange hurtigere end hastigheden for de ikke-katalyserede reaktioner. Som andre katalysatorer bliver enzymer hverken brugt i reaktionen eller forandrer reaktionens kemiske ligevægt. Enzymer adskiller sig fra andre katalysatorer ved at være langt mere specifikke og er kendt for at katalysere omkring 4.000 biokemiske reaktioner.^[3]

Nogle få RNA-molekyler kaldet ribozymer katalyserer ligeledes reaktioner, hvoraf et yderst vigtigt eksempel er nogle dele af ribosomet.^[4][5] Syntetiske molekyler (kunstige enzymer) udviser også enzymlignende katalysatoreffekt.^[6]

Enzymaktiviten kan påvirkes af andre molekyler: Inhibitorer er molekyler, der sænker enzymaktiviteten; aktivatorer er molekyler, der hæver aktiviteten. Mange medikamenter og giftstoffer er enzyminhibitorer. Aktiviteten påvirkes også af temperaturen, de kemiske omgivelser (fx pH) og koncentrationen af substratet. Nogle enzymer bruges kommercielt som i syntesen af antibiotika, og nogle husholdningsprodukter bruger enzymer til at fremme biokemiske reaktioner (fx nedbryder enzymer i biologiske vaskemidler protein- eller fedtpletter på tøj, og enzymer i kødmørnere nedbryder strukturerende proteiner og gør kødet nemmere at tygge).

1. ^ Smith AD (Ed) et al. (1997) Oxford Dictionary of Biochemistry and Molecular Biology Oxford University Press. ISBN 0-19-854768-4 (engelsk)
2. ^ Garrett RH, Grisham CM. (1999) Biochemistry, Second Edition Saunders College Publishing. 426-427. ISBN 0-03-022318-0
3. ^ Bairoch A. (2000). "The ENZYME database in 2000" (PDF). Nucleic Acids Res. 28: 304-305. doi:10.1093/nar/28.1.304. ISSN 0305-1048. PMID 10592255. Arkiveret (PDF) fra originalen 1. juni 2011. Hentet 2. august 2008. (engelsk)
4. ^ Lilley D (2005). "Structure, folding and mechanisms of ribozymes". Curr Opin Struct Biol. 15 (3): 313-23. doi:10.1016/j.sbi.2005.05.002. PMID 15919196. (engelsk)
5. ^ Cech T (2000). "Structural biology. The ribosome is a ribozyme". Science. 289 (5481): 878-9. doi:10.1126/science.289.5481.878. PMID 10960319. (engelsk)
6. ^ (engelsk) Groves JT (1997). "Artificial enzymes. The importance of being selective". Nature. 389 (6649): 329-30. doi:10.1038/38602. PMID 9311771.