Epigrafik

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
    Opslaget er en i sproget moderat moderniseret version af artiklen i Salmonsen –
Yderligere sproglig og faglig opdatering kunne ønskes

Epigrafik (gr. ἐπιγραφή epi-graphē; lat. inscriptio) er læren eller videnskaben om indskrifter og har til opgave at fortolke indskrifter fra ældre tider, som er indhuggede, indridsede, malede, tegnede eller lignende på hårde genstande som metal, sten, brændt ler, træ og lignende, ligesom man også til epigrafik må henføre indskrifter, der ved hjælp af et udskåret stempel, form eller lignende er indslået eller indtrykket på genstande af brændt ler, metal osv. (fabrikmærker) og de til disse hørende stempler, hvorimod epigrafik ikke giver sig af med de indskrifter eller påskrifter, som er indslået på stykker metal og andet hårdt materiale for derved at autorisere disse metalstykker som betalingsmiddel altså mønter, medaljer og lignende, som hører under numismatikken eller møntlæren; seglindskrifter hører under sfragistikken.

Epigrafik giver sig i reglen heller ikke af med indskrifter, som er skrevne, malede, tegnede osv. på papir eller papirlignende stoffer, som for eksempel papyrus, pergament, linned, hvilket snarere hører under palæografien, eller videnskaben om gammel skrift, denne videnskab taget i snævrere betydning, thi taget i videre betydning omfatter palæografien alle videnskaber om gamle skrifter, altså også epigrafik. For så vidt som de på papir, pergament osv. nedskrevne skrifter, aktstykker, breve osv. tilhører middelalderen eller endnu nyere tider, behandles de i diplomatikken.